Vedtægter for grundejerforeningen Vestergårdsparken 94



§ 1

Foreningens navn er Grundejerforeningen "Vestergårdsparken 94"


§ 2


Medlemmer er ejerne af følgende Martr. nr.


18bo, 18bp, 18bq, 18br, 18bs, 18bt, 18bu, 18bv, 18bx, 18by, 18cø, 18da, 18db, 18dc, 18dd, 18de, 18df, 18dg, 18dh, 18di, 18dk, 18dl, 18dm, 18dn, 18do, 18dq, 18dr, 18ds, 18dt, 18dt, 18du, 18dv, 18dx, 18dy, 18cz, 18cn, 18co, 18cp, 18cq, 18ck, 18cl, 18cm, 18cæ, 18bz, 18bæ, 18bø, 18ca, 18cb, 18cc, 18cd, 18ce, 18cv, 18cf, 18cg, 18ch, 18ci, 18cr, 18ei, 18cs, 18ct, 18cu, 18cy, 18cx, 18ed, 18ee, 18ef, 18eg, 18eh, 18ek, 18el, 18em, 18en, 18eo, 18ep, 18eq, 18er, 18es, 18et, 18eu, 18ev, 18ex, 18ey, 18ec, 18eb, 18ea, 18dø, 18dz, 18dæ, 18bn, 18ba, 18aø, 18az, 18aæ, alle Tyrsted by og sogn, samt 2by Dagnæs by, Tyrsted sogn.


§ 3


Foreningens formål er at varetage medlemmernes fælles interesser, opkrævning af bidrag til vedligeholdelse af private stier og grønne områder. Endvidere er formålet at søge at skabe det bedst mulige sammenhold blandt foreningens medlemmer. Medlemsskab kan ikke fravælges.


§ 4


Kontingent til foreningen fastsættes for 1 år ad gangen af foreningens generalforsamling. Det betales forud for 1 år ad gangen til betaling pr. 1. maj. Betales kontingentet ikke rettidigt, modtager medlemmet et krav med anmodning om betaling inden 14 dage af kontingentet, samt et restance gebyr, der fastsættes af bestyrelsen.


§ 5


Adgang til og stemmeret ved foreningens møder og generalforsamling har de husstande, der ikke er i restance til foreningen. Hver husstand har én stemme per matrikle nummer.

En mødeberettiget husstand, kan give en anden husstand skriftlig fuldmagt til at møde og stemme for sig. Hver fremmødt mødeberettiget husstand kan højst afgive 1 stemme ved fuldmagt for anden husstand. Sådanne fuldmagter skal fremlægges for bestyrelsen inden generalforsamlingen påbegyndes.


§ 6


Regnskabsperioden følger kalenderåret. Senest den 31. januar skal regnskabet være afsluttet og afleveret til revision. Regnskabet skal i underskrevet stand tilbagesendes til kasseren senest den 5. februar, og hele regnskabet skal underskrives af den samlede bestyrelse.


§ 7


Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar måned, og indkaldes med mindst 14 dages varsel til hver enkelt husstand. Det reviderede regnskab fremsendes til den enkelte husstand sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:


1.Valg af dirigent


2.Formanden aflægger beretning


3.Regnskabet fremlægges til godkendelse


4.Fastlæggelse af kontingent


5.Valg i henhold til vedtægterne


6.Indkomne forslag


7.Eventuelt


Forslag, som ønskes behandlet, skal være indgivet til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen.


§ 8


Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte husstande er afgørende i alle foreningens anliggender. Dog kræves der til vedtægtsændringer 2/3 stemmeflertal af samtlige husstande. Opnår et forslag om vedtægtsændring ikke 2/3 stemmeflertal blandt de fremmødte husstande, er det bortfaldet. Opnår det 2/3 stemmeflertal blandt de fremmødte husstande, men ikke 2/3 stemmeflertal blandt samtlige af foreningens husstande, da kan en ny generalforsamling, der bliver indkaldt inden 1 måned, med 2/3 stemmeflertal vedtage forslaget uden hensyn til antallet af fremmødte husstande.


§ 9


Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen finder det nødvendigt, og indkaldes da med mindst 14 dages varsel på samme måde som den ordinære generalforsamling. Ekstraordinær generalforsamling skal også kunne kræves af mindst 15 af foreningens husstande. En sådan begæring skal indeholde motiveret forslag til dagsorden, og bestyrelsen er da forpligtet til, inden 14 dage og med mindst 14 dages varsel, at indkalde til ekstraordinær generalforsamling på ovennævnte måde.


§ 10


Til at varetage foreningens anliggender vælger generalforsamlingen en bestyrelse bestående af 5 medlemmer. Valgene til bestyrelsen gælder for 2 år, således at 2 medlemmer afgår hvert 2. år og 3 medlemmer hvert 2. år, medmindre genvalg finder sted. Endvidere vælges 2 suppleanter for bestyrelsen, 1 revisor og 1 revisorsuppleant. Valgene gælder 1 år. Bestyrelsen konstituerer sig med en formand, en kasserer og en sekretær. Alle valg foregår ved håndsoprækning, medmindre et medlem kræver skriftlig afstemning.


§ 11


Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og udpeger eventuelt en næstformand, der træder i formandens sted under dennes fravær. I tilfælde af vedvarende forfald for bestyrelsesmedlemmer indkaldes suppleanterne i den valgte rækkefølge. Det påhviler sekretæren at skrive mødereferat. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Bestyrelsen er ulønnet.


§ 12


Formanden repræsenterer foreningen og forestår foreningens korrespondance – medmindre den uddelegeres. Kassereren modtager og opkræver kontingent m.v. og foretager via elektronisk overførsel de fornødne udbetalinger. Kassereren skal altid have regnskabet i en sådan orden, at bestyrelsen og revisionen til enhver tid kan kontrollere dette. Foreningen tegnes af formanden og to bestyrelsesmedlemmer i foreningen. Evt. køb, salg og pantsætning af fast ejendom kan kun ske efter generalforsamlingens beslutning.


§ 13


Sekretæren skal på bestyrelsesmøderne, der afholdes så ofte bestyrelsen skønner det nødvendigt, og ligeledes ved generalforsamlinger, upartisk referere alle forslag og beslutninger, ligesom han/hun er pligtig til at referere, hvilke bestyrelsesmedlemmer der udebliver fra møderne.

Referatet skal senest tre dage efter hvert møde distribueres elektronisk til samtlige bestyrelsesmedlemmer, som derefter er forpligtet til straks at forholde sig til referatet og reagere på eventuelle fejl og mangler. Vedrørende generalforsamlingen, er også dirigenten forpligtet til straks at forholde sig til referatet, og reagere på eventuelle fejl og mangler.